ProData Consult styrker bestyrelsen

Vi udvider bestyrelsen med de to erfarne profiler Bente Overgaard og Susanne Larsson, som vil bidrage til den fortsatte styrkelse af virksomhedens ledelse, netværk og internationale udvikling.

Virksomheden udvikler sig hastigt og oplever en stigende efterspørgsel efter kvalitetskonsulenter og vores unikke ’Nearshoring-as-a-Service’-løsning, der tilbyder nordiske virksomheder en særdeles konkurrencedygtig kombination af høj kvalitet og skalérbarhed. Derfor er vi glade for at byde velkommen til Bente Overgaard og Susanne Larsson, som vil bidrage til bestyrelsesarbejdet med deres værdifulde erfaring, kompetencer og omfattende netværk blandt nuværende og kommende kunder i Danmark og vores internationale markeder, som udgør en stadig større del af forretningen.


Bente Overgaard er professionelt bestyrelsesmedlem og konsulent med fokus på digitalisering, organisationsudvikling, strategi og projektledelse.

Hendes nuværende bestyrelsesposter tæller blandt andet Finansiel Stabilitet, Johannes Fogs Fond, SP Group og Energinet.dk. Hun har et stærkt netværk i den finansielle sektor og har tidligere været formand for JN Data og bestyrelsesmedlem i BEC. Frem til 2016 varetog hun en række ledelsesstillinger i Nykredit-koncernen, hvor hun senest var koncerndirektør med ansvar for IT, HR og project management. Hun har siden 2017 været tilknyttet CBS Executive Bestyrelsesuddannelserne som programdirektør for de finansielle bestyrelsesuddannelser.

Bente Overgaard er oprindeligt uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet med efterfølgende uddannelsesforløb på London Business School, Insead, Bestyrelsesakademiet og CBS Executive Bestyrelsesuddannelse.


Susanne Larsson er COO & Head of Client Engagement i fintech-virksomheden Moneyflow Group og selvstændig konsulent med fokus på forretningsudvikling og konkret implementering af kommercielle strategier for vækstvirksomheder.

Hun har mangeårig erfaring med at skabe bæredygtig vækst i internationale konsulentvirksomheder, identificere nye forretningsmuligheder og sikre en struktureret tilgang til indgåelse af nye kundeforhold og udvidelse af eksisterende relationer. I 2014-2018 bidrog Susanne Larsson som Partner og Head of Clients & Markets til genopbygningen af KPMG i Danmark, mens hun i en periode bestred samme stilling i KPMG’s svenske forretning. Inden da arbejdede hun i en årrække i flere fremtrædende stillinger i KPMG med udgangspunkt i London, Qatar og Singapore.

Susanne Larsson har en marketing-uddannelse fra Swedish School of Economics med efterfølgende uddannelsesforløb på International Management Institute of Lucerne i Schweiz og Wharton University.


Udover de nye medlemmer Bente Overgaard og Susanne Larsson udgøres bestyrelsen i ProData Consult af formand Agner N. Mark, Anders Gratte, Jens Kyhnæb og Rune Lillie Gornitzka.

Interesseret i Nearshoring?

Pop -up -near

Med ProData Consult Nearshoring as a Service får du adgang til en fuldt skalerbar udviklingsafdeling i Polen og kan drage fordel af den store mængde højt specialiserede og kompetente IT-specialister, der findes her.

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.