Derfor har du behov for en erfaren konsulentleverandør

Interview med Jan Wolff, CCO i ProData Consult

De fleste virksomheder kæmper i dag med at holde sig på forkant med deres kunders behov. I IT-afdelingen bliver man i højere grad mødt med krav om at blive mere agil, at kunne omstille sig hurtigere, forkorte time-to-market og levere løbende værdi til forretningen. Alt er omskifteligt, og virkeligheden i dag er en ny i morgen. Sådan en situation kræver en fleksibel og skalerbar model, når der skal tilføres kompetencer og ressourcer til organisationen.

”Behovet for en specifik IT-kompetence opstår ofte akut og bliver en nødvendighed for at kunne levere de løsninger, forretningen eller kunden efterspørger. En nem og fleksibel måde at håndtere den situation på er at bringe en konsulent om bord,” siger Jan Wolff, der har mere end 10 års erfaring med at forbinde virksomheders behov med de rigtige konsulenter.

Udover at kunne tilføre ressourcer hvor der akut opstår et behov, giver anvendelse af konsulenter også virksomheden mulighed for at opnå en høj grad af skalerbarhed. Hvis man er i gang med en stor transformation, som eksempelvis BEC’s omstilling til at arbejde med SAFe®, eller hvis der opstår et større pres på udviklingen, er det afgørende, at man i en periode hurtigt kan få adgang til en stor mængde af kvalificerede ressourcer. Og spørger man Jan Wolff, kræver det en samarbejdspartner, der kan levere, når behovet opstår.

”I ProData Consult er vores forretning baseret på vores evne til at kombinere fart, kvantitet og kvalitet. Med det mener jeg, at vi kan levere ekspert-konsulenter i store mængder og med kort varsel. Det er, hvad vores kunder forventer.”

En erfaren konsulentleverandør giver den skalerbarhed og fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne operere i et marked og i en situation, der er konstant foranderlig. Derudover giver det virksomheden en sikkerhed for, at konsulenten der træder ind i organisationen har erfaringen og gennemslagskraften til at gøre sig gældende fra start.

”Når man arbejder med erfarne konsulenter, kan man forvente, at der bliver leveret fra første dag. Du får en ressource, der kan tage fra og tilføre værdi med det samme,” forklarer Jan Wolff.

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.