Efter 15 år med apps – Stadig med base i samme logik

De seneste 15 år er der sket kvantespring for, hvad mobiltelefonen og de medførende applikationer kan anvendes til. Men selvom mulighederne for de mobile applikationer virkelig har taget fart, og de tekniske muligheder er større end nogensinde før, er den grundlæggende tilgang og logik bag at programmere en app stort set den samme.

Interview med Jørgen Staunstrup, Ph.d. i computervidenskab og ekstern lektor ved ITU


”Allerede tilbage i 2002 lærte vi de studerende at udvikle mobile applikationer” indleder Jørgen Staunstrup, der i mere end 15 år har været tilknyttet IT-Universitetet. Han trækker en gammel programmerbar Nokia telefon op af lommen, peger på den og fortæller:

”Der var allerede dengang mange innovative idéer til, hvad vi kunne proppe af applikationer og software ind i en telefon som denne. Og selvom resultaterne var noget anderledes, end det vi ser i dag, så var principperne bag programmeringen den samme”.

I starten af årtusindet var man rigtig langt i forløbet med at putte software i mobiltelefoner og udvikle smarte applikationer. På IT-Universitet udsprang nysgerrigheden til de mobile applikationer især fra de fremskridt, man blandt andet så i Japan. Her blev der i stor stil eksperimenteret med apps. Men selvom de tekniske og teknologiske forudsætninger var til stede, lod det store gennembrud for de mobile applikationer vente på sig.

 ”Låget kom aldrig af gryden. Virksomhederne forsøgte selv at drive udviklingen og fremdriften for de mobile applikationer internt. Det betød, der aldrig for alvor blev sat skub i udviklingen,” forklarer Jørgen Staunstrup.

For ifølge Staunstrup var det ikke de teknologiske forudsætninger eller programmørernes evner, der forhindrede de mobile applikationer i at få et gennembrud. Der manglede derimod et økosystem, der kunne skabe samspil mellem et større netværk af aktører og derved få innovationen til at blomstre.

Det hele tog fart med Apple

De mobile applikationer fik sit endelige gennembrud ved Apples indtog i 2007. Apple introducerede som de første et økosystem, der involverede udefrakommende aktører, der kunne anvende Apples platform til at udvikle egne applikationer ud fra egne forretningsmodeller. Og ifølge Jørgen Staunstrup var det præcis det, der skulle til, for at mobile applikationer kunne gøre sit indtog.

”Det blev pludselig muligt for flere at udvikle en app. Og så eksploderede ideerne til, hvordan man kunne udnytte de mobile applikationer – programmeringsmæssigt var kompetencerne jo allerede hos virksomhederne” fortæller Staunstrup.

Og udover at formidle et økosystem, der muliggjorde det for adskillige aktører at udvikle mobilapplikationer og lave forretning på det, havde Apple i samme ombæring lavet et stykke hardware (iphone2), der gjorde det enkelt og brugervenligt at betjene mobilen og dens applikationer. Sammenkoblingen af de 2 ting, samt deres tilgang til design og brugervenlighed, resulterede i Apples massive indtog på mobilmarkedet.

Sidenhen er Google kommet til og har skabt en kæmpesucces med et mere mangfoldigt koncept i form af Android. Samtidig har de sociale medier fra 2010 sat sit præg og fået kæmpe indflydelse på brugen af mobile applikationer og sat skub i transitionen fra computere til mobiler. Alt imens de teknologiske fremskridt i mobilens hardware har gennemgået en enorm udvikling.

De samme udfordringer for udviklerne

Nye forretningsmodeller, nye koncepter og især ny teknologi har medført, at mulighederne med mobiltelefonen har taget kvantespring de seneste 15 år.

Især den teknologiske udvikling har medført, at dagligdagens mobile applikationer giver helt nye muligheder. Eksempelvis har kameraet og GPSen udvidet rammerne for, hvad der er muligt for applikationerne, men også hvad der rent faktisk kan lade sig gøre at lave for udviklerne.

”Det er i høj grad hardwaren, der bliver driver for, hvad der rent programmeringsmæssigt kan lade sig gøre for udviklerne. For idéerne har hele tiden været der,” siger Staunstrup og fortsætter:

”Allerede tilbage i 2002 arbejdede vi med en mobil applikation, der var i stand til at bestemme, hvor du befandt dig. Dengang var det blot baseret på sendemaster og ikke på GPS som i dag.”

Så selvom det for et brugersynspunkt er en komplet anden oplevelse at bruge en mobilapplikation i dag end for 10 år siden, er det for en udvikler i vid udstrækning den samme tilgang og logik, der skal til for at programmere den. Ifølge Stanustrup skal du langt hen af vejen kunne det samme i dag, som da man indledte med at programmere mobile applikationer.

”De grundlæggende principper bag programmeringen af apps er de samme. Det vi lærer vores elever i dag er grundlæggende det samme som for 15 år siden”. 

Det skyldes især, at programmeringssprogene mere eller mindre er en konstant faktor. Da man indledte arbejdet med mobile applikationer tilbage i 2002 på IT-Universitet foregik det i Java. Java er i dag stadig et af verdens mest anvendte programmeringssprog - også til apps. Og selvom der eksperimenteres med nye sprog, og der kommer nye begreber og funktionalitet ind i programmeringssprogene, ændrer det ikke radikalt på de udfordringer eller den tilgang udviklerne skal have for at programmere en app.

”Hvis de samme teknologiske muligheder havde været tilgængelig tilbage i 2002, ville datidens udvikler sagtens kunne udvikle nogle af de applikationer, vi ser i dag,” forklarer Jørgen Staunstrup.

I fremtiden har vi ingen mobiltelefon

Og de teknologiske muligheder, de mobile applikationer og enheder giver, vil fortsat ændre sig hurtigt. Ser vi ud i fremtiden, spår Jørgen Staunstrup, at mobiltelefonen og de mobile applikationer, som vi kender i dag, er fortid. I fremtiden vil vi i højere grad bruge de omkringliggende omgivelser til at interagere og ikke have selve interaktionen (eksempelvis skærm og knapper) som en del af den ”gadget” vi bærer rundt. En form for interaktiv virkelighed.

Og selvom dette lyder relativt teknisk, bliver det for udviklerne ikke noget banebrydende nyt at forholde sig til. Tilgangen og logikken bag at programmere de applikationer, der skal danne ramme for denne interaktivitet, vil forblive den samme. 

”Heller ikke det, vi kommer til at se i nærmeste fremtid, vil skabe radikale ændringer for den tilgang udviklerne skal have til at programmere de mobile applikationer.” afslutter Jørgen Staunstrup.

 


Blå bog:


Navn: Jørgen Staunstrup

Alder: 65

Uddannelse: Ph.d. i computervidenskab fra University of Southern California 

Titel: Ekstern lektor, IT-Universitetet i København

 

 

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.