Pressemeddelelse: ProData Consult ud af 2015 med solidt resultat

ProData Consults dugfriske regnskab for 2015 viser en betydelig fremgang for koncernen og giver samtidig positive forventninger til 2016.

ProData Consult fremlagde onsdag d. 9. marts regnskabet for 2015. Det viser blandt andet en omsætning påDKK 463 millioner og en vækst i årets resultat på mere end 25 %. Jens Kyhnæb, Bestyrelsesformand i ProData Consult, er meget tilfreds:

”Vi har udbygget vores kundeportefølje og opnået en solid organisk vækst. Samtidig har vi indgået flere strategiske rammeaftaler med både private og offentlige virksomheder, som har bidraget positivt til årets resultat, men som også giver et solidt fundament for fremtiden”.

Selskabets fokus på det nordeuropæiske marked og konsolideringen af firmaets kerneydelser overfor både kunder og konsulenter er en succes. Administrerende Direktør i ProData Consult Søren Rode siger:

Vi har endnu en gang understreget, at vi er et af de største selskaber inden for vores markedssegment i Skandinavien. Vi har haft fokus på at skabe værdi og kvalitetsydelser til vores kunder, hvilket vi er lykkedes med.”            

På tværs af hele koncernen har ProData Consult-selskaberne leveret solide resultater, hvor især det polske datterselskab er et vækstlokomotiv, der har mere end fordoblet omsætningen. Derudover har ProData Consult oprettet et nyt datterselskab i Tyskland.

Vi er stadig i en investeringsfase i Tyskland, men har opnået de målsætninger, vi satte ved indgangen til 2015. Udviklingen er tilfredsstillende og giver desuden en stærk platform for fremtidig vækst,” fremhæver Søren Rode.

Datterselskaberne i Sverige og Holland har også præsteret positive resultater, mens det norske datterselskab måtte slutte året under budget.  

Stærkt rustet til 2016 efter opkøb

ProData Consult forventer en fortsat positiv og solid udvikling i 2016, både for det danske moderselskab, men også for koncernens datterselskaber. Det skal især ses i lyset af opkøbet af Raft Consulting pr. 1. januar 2016. Raft Consulting medbringer en omsætning på DKK 121 millioner og et resultat før skat på DKK 6,8 millioner fra 2015. Derudover medbringer selskabet en stor pulje af erfarne konsulenter med specialistviden, især fra finansindustrien. Claus Karup Rasmussen, tidligere administrerende direktør i Raft Consulting og nu COO i ProData Consult, siger:

”Raft Consulting har i 2015 leveret sit bedste regnskab til dato og en vækst i årets resultat på 50 %. Som forenet selskab står vi meget stærkt. Vi bliver en endnu stærkere leverandør af specialister til finansindustrien, men også til energisektoren, transport og logistik samt tele- og IT-industrien. Nu skal vi fokusere på at realisere de strategiske muligheder, der ligger i opkøbet, og bevise overfor kunder og samarbejdspartnere, at fusionen også er til deres fordel.”

Raft Consulting tilføjer en række strategiske kunder, dygtige IT-konsulenter og et hold af kompetente medarbejdere i både Danmark og Sverige. ProData koncernen går 2016 i møde med optimisme og forventninger til yderligere vækst.

Se årsregnskabet

For yderligere information kontakt:

Bestyrelsesformand Jens Kyhnæb, telefon 22 95 50 53

Presseansvarlig Tina Lee, telefon 88 83 26 22

Interesseret i Nearshoring?

Pop -up -near

Med ProData Consult Nearshoring as a Service får du adgang til en fuldt skalerbar udviklingsafdeling i Polen og kan drage fordel af den store mængde højt specialiserede og kompetente IT-specialister, der findes her.

ProData Consult gemmer data i din browser / enhed ved hjælp af cookies med henblik på statistik og optimering af vores hjemmesider og eventuelt til målrettet annoncering. Ved at acceptere, giver du os dit samtykke til denne brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik for mere information. Du kan altid trække dit samtykke tilbage her: Persondata politik & cookies

Webstedet kræver brug af "Nødvendige cookies". Vores nødvendige cookies bruges kun til at levere en korrekt fungerende hjemmeside og webservice.

Udvalgte tredjepartstjenester kan lagre cookies for at placere relevante annoncer, der leveres til dig på tredjepartswebsteder.