ProData Consult vinder SKI-udbud

ProData Consult er blandt de udvalgte virksomheder på SKI-aftale 02.17 IT-konsulenter

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har netop offentliggjort vinderne af rammeaftalen 02.17 IT-konsulenter, og vi er stolte over at kunne meddele, at ProData Consult er blandt de udvalgte. Således er vi en af de få virksomheder, som er kvalificerede til at levere under aftalen, der træder i kraft pr. 12.12.2017 og er gældende i 24 måneder med mulighed for forlængelse.

Rammeaftalen sikrer, at det offentlige nemt har adgang til leverancer af IT-konsulenter inden for udvalgte ydelsesområder. Rammeaftalens fokus er på udførende konsulentydelser, men inkluderer også rådgivningsopgaver med direkte tilknytning til de udførende konsulentydelser. 

”Den nye SKI-aftale har været en must-win-battle for os i 2017, så vi er naturligvis meget glade og stolte over at lande den nye aftale. Det betyder, at vi kan udvide vores leverancer til det offentlige og samtidige tilbyde vores tilknyttede konsulenter opgaver på nogle af landets største IT-projekter,” siger CCO i ProData Consult Jan Wolff.

Tildelingen er blandt andet sket på baggrund af den store erfaring og viden ProData Consult har med at levere kvalitets-konsulentydelser til Staten, Regionerne, Kommunerne og Forsynings-sektoren. Ligeledes er der lagt stor vægt på de kompetencer, metoder og værktøjer, der kan bringes i spil indenfor ydelsesområderne.

På SKI-aftale 02.17 IT-konsulenter kan ProData Consult levere ydelser inden for følgende områder:

  • Projekt- og programledelse
  • Databehandling
  • Infrastruktur og Hardware
  • Test
  • Udvikling
  • Tilpasning
  • System drift
  • Forretningsbehov, Businesscase og Gevinstrealisering
  • IT-Udbud
  • IT-Arkitektur

Har du spørgsmål til SKI-aftale 02.17, og hvordan ProData Consult kan hjælpe dig, så skriv en mail til  eller ring til CCO Jan Wolff på tlf. 60431170.

Du kan læse om aftalen på SKIs egen hjemmeside