ProData Consult åbner nyt kontor i Krakow, Polen

ProData Consult har netop åbnet et nyt kontor i Krakow, der er Polens næststørste lokation for IT-specialister.  

Efter 10 år på det polske konsulentmarked har ProData Consult især de sensete år oplevet stor fremgang og vækst. Det er opnået gennem kvalitetsleverancer af IT-specialister til lokale og nearshoring kunder fra kontoret i Warszawa. For at tage det næste skridt i udviklingen i Polen har ProData Consult pr. 15 februar åbnet et nyt kontor i Polens forhenværende hovedstad, Krakow.

”Vi ser vores tilstedeværelse i Krakow som et afgørende strategisk træk. Det vil give os bedre muligheder for at levere kvalitetsydelser til vores lokale og nearshoring kunder. Samtidig får vi bedre adgang til Polens næststørste marked af konsulenter,” fortæller Mariusz Grajewski, der er CEO for ProData Consult i Polen.

Det nye kontor giver ProData Consult mulighed for at tilbyde kunderne top-moderne kontorfaciliteter i et meget skalerbart set up. Et set up, der har dannet grundlag for succesen i Warszawa.

”Med vores nye setup i Krakow kan vi hurtigt udvide til 100 arbejdsstationer, hvis vores kunder har behov for det,” fastslår Grajewski.

Og det nye kontor er nemt tilgængeligt. Det er beliggende kun få kilometer fra centrum i Krakow og kan nemt tilgås via offentlig transport. Samtidig er det nemt at komme til Krakow med fly, og sammenlignet med Warsawa tager det kun 10-15 minutters ekstra flyvetid. Det gør ProData Consults nye kontor i Krakow til en yderst attraktiv nearshoring destination.

Krakow er et IT-mekka

Krakow har de seneste 5-8 år udviklet sig til et sandt IT-mekka. Efter Warszawa bliver Krakow betragtet som den by med fleste kompetente IT-ressourcer. Uddannelsessystemet i Krakow (der inkluderer Jagiellonian Universitet, der blandt de ældste i Europa) har tilpasset sig markedets efterspørgsel på IT-specialister, og antallet af færdiguddannede IT-faglige vokser derfor hvert år. Med den store mængde af udklækkede studerende kommer der derfor en stadig større volumen af IT-konsulenter i Krakow at vælge mellem.   


Det nye kontor i Krakow beliggende på Wielicka 30 Street, 30-552 Kraków, Polen.