Leder af Søren Rode, Adm. direktør hos ProData Consult.

Danmarks største IT-sundhedsprojekt

Vi har en stadig større portefølje af store, interessante og udfordrende projekter hos vores kunder. I denne udgave af Best Practice kan du blandt andet læse om Danmarks største IT-sundhedsprojekt, Sundhedsplatformen, hvor flere ProData konsulenter har haft en nøglerolle.

Den historiske Sundhedsplatform koster 2,8 milliarder kroner og har til formål at ensarte behandlingen af patienter på tværs af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Når det nye system er fuldt implementeret, vil det være et redskab for 44.000 ansatte i sundhedssektoren, mens det vil løfte behandlingen for næsten halvdelen af Danmarks befolkning.

ProData Consult har stået for flere forskellige konsulentopgaver i projektets levetid. Fire af vores nøglekonsulenter fortæller inde i bladet om deres erfaringer med det store IT-projekt – og vi har også fået en snak med IT-udviklingschef Henning Trier, der har kommandoposten for Sundhedsplatformen hos Region Sjælland.

Derudover kan du i denne udgave af Best Practice også stifte bekendtskab med de ledende figurer i vores danske Produktteam. Et team bestående af fastansatte projekt- og testledere, der har vundet indpas i ProData Consult-organisationen som en del af fusionen med Raft Consulting, og som underbygger vores fremadrettede ambition om at levere de bedste og mest innovative konsulentløsninger til vores kunder.

God læsning!

Søren Rode