Interview med Jens Brinksten, CEO i KMD Polen.

Near- og offshoringens ABC's

Ved at følge en række simple, men ikke altid indlysende råd, kan man øge sandsynligheden for at få succes med sit kommende near- eller offshoring-projekt. CEO i KMD Polen deler sin viden.

Interview med Jens Brinksten, CEO i KMD Polen

Med over 25 års erfaring fra mere end 16 forskellige lande er der god grund til at lytte efter, når Jens Brinksten, CEO i KMD Polen, fortæller om sine erfaringer med at lægge opgaver eller hele afdelinger ud i den store verden. Jens Brinksten har set det meste. Både de virksomheder, som er lykkedes med near- og offshoring-projekter og efterfølgende har høstet både økonomiske og forretningsudviklende fordele, men han har så sandelig også set det modsatte og oplevet på første hånd, når virksomheder slet ikke har været klar til at arbejde i eller med fremmede kulturer.

Det er summen af Jens Brinkstens internationale erfaringer og do’s & don’ts, Best Practice har inviteret ham til at tale om.

Shoring skal være en klar, strategisk beslutning

Hvordan skal en virksomheds tjekliste se ud, før de begynder at overveje near- eller offshoring?
“Det at kaste sig ud i et nyt marked og et nyt land er faktisk ikke den vigtigste beslutning. Den vigtigste beslutning går forud og handler om, at den danske moderorganisation har gjort sig klart, hvad det er, de overhovedet vil opnå ved at lægge opgaver eller afdelinger ud i verden. Det er den ledelsesmæssige side af sagen. Dertil kommer en kommunikationsmæssig side af sagen.

For mange mennesker har alle typer af outsourcing en negativ klang. De bliver straks urolige og vil vide, hvad det kommer til at betyde for deres stilling. Derfor handler et kommende nearshoring- eller offshoring-projekt om at få folk i Danmark til at forstå, at det at outsource opgaver til andre lande er positivt for virksomheden, og at det kommer alle ansatte til gavn,” indleder Jens Brinksten.

“Dernæst er det vigtigt, at hele ledelsen bakker op om beslutningen. Det nytter ikke noget, at der er centrale personer i virksomheden, der går og mukker i krogene derhjemme. Nearshoring eller offshoring skal være en strategisk beslutning, som alle bakker op om.”

Udover kommunikation og strategisk styring af processen understreger Jens Brinksten, at det er afgørende for kvaliteten af det arbejde, man vil have udført, at man på forhånd har gjort sig klart, at der er et stort forarbejde, som skal gennemføres internt i den danske virksomhed, såsom udarbejdelse af kravsspecifikationer – på lokalsprog, ikke på dansk – så den fremmede arbejdskraft ved, i hvilken retning, de skal arbejde.

“Et skattesystem i Danmark er eksempelvis ikke det samme som et skattesystem i Polen. Derfor kan man heller ikke forvente, at medarbejderressourcer i andre lande har den samme forestilling af en opgave, som man selv har. Det skal detaljerede kravspecifikationer og andre typer af dokumentation af opgaven være med til at sikre,” siger Jens Brinksten.

Match af virksomhedens dna

Når man har alle disse indledende overvejelser og tiltag på plads, hvilket kan være en årelang proces, så er næste skridt at finde ud af, hvilket land der på de fleste kulturelle og faglige punkter matcher virksomhedens dna bedst.

“Her kan det eksempelvis spille ind, om man skal lægge sig indenfor eller udenfor EU. Nogle kunder og typer af opgaver kræver, at de bliver løst inden for EU’s rammer, så i de tilfælde giver det sig selv. I andre tilfælde kan man eksempelvis kigge på, hvilken teknologi det pågældende land har tradition for at arbejde med. Indien laver eksempelvis meget mainframe-arbejde, som det kan være svært at finde leverandører til i EU, mens en region som Baltikum eksempelvis er langt fremme på ny web-teknologi. Der er sikkert ikke mange, der ved det, men Estland har den højeste internetpenetration per 1000 indbyggere i EU og er i det hele taget en meget IT-parat nation,” fortæller Jens Brinksten.

Andre parametre kan være rejsetid til og fra Danmark, politisk stabilitet i landet, infrastruktur, adgang til IT-clusters og meget mere – samt selvfølgelig prishensyn.

“Når det kommer til pris, vil jeg gerne hejse et lille rødt flag. For mange danske virksomheder er ofte urealistiske, når det kommer til forholdet mellem pris og kvalitet. De elsker tanken om, at de kan tage til Fjernøsten og få udført en opgave 50 pct. billigere sammenlignet med det danske marked. Men de glemmer, at det tager lang tid at flyve frem og tilbage, at de ofte skal slås med visum, og at der er et stort tidsforbrug forbundet med f.eks. kommunikation, manglende domain-forståelse, forretningsforståelse og kultur.

Ofte bliver tidsforbruget til kontrol og rettelser så meget større, at tidsforbruget overgår de billige timepriser, og projekterne bliver derfor både dyrere og dårligere, end hvis man var gået ind i et land, hvor timepriserne måske er højere, men hvor kvaliteten også er i top.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk ikke, at jeg igennem mine 25 år kan komme i tanke om en dansk virksomhed, som har lagt deres ting ud i Asien og opnået den økonomiske fordel, som de havde planlagt og forventet,” siger Jens Brinksten.

“Jeg arbejdede eksempelvis en gang med en stor dansk, offentlig virksomhed, som lagde en arbejdsopgave ud i Asien i håbet om at spare 40 pct. De endte med en samlet besparelse på 2 pct. sammenlignet med, hvad det ville have kostet dem at få udviklet opgaven i Danmark. Det er tankevækkende.”

Vælg ham med hår på brystet

Når det kommer til de danske medarbejdere, der skal stå i spidsen for eksempelvis at åbne et nyt kontor op i et fremmed land, eller som får ansvaret for at styre den lokale, lejede arbejdskraft, så har Jens Brinksten også gjort sig en række erfaringer gennem årene.

“Det er en god ide at have nogle erfarne folk ombord, som har lidt hår på brystet, og som formår at arbejde sammen med fremmede kulturer. Jeg oplever ofte, at danske virksomheder sender deres yngste og mindst erfarne folk ud i verden.

De har det med at være lidt for dominerende i den måde, de opererer på. Enten prøver de at være big boss, eller også kører de en popularitetspolitik uden forståelse for, hvordan man driver en virksomhed,” siger Jens Brinksten.

“Jeg ser også ofte, at danske virksomheder kun ønsker at ansætte de bedste folk lokalt. Men her skal man være opmærksom på, at det job og den udfordring, vedkommende skal udføre og varetage, skal passe til den enkeltes kvalifikationer.

Det nytter eksempelvis ikke noget at ansætte en mand, der måske hører hjemme i Apple eller Googles innovative udviklingsdeling, men ender med at sidde og vedligeholde et inferiørt, simpelt program otte timer om dagen. Han mister meget hurtigt lysten og finder et nyt sted at være, hvilket også er årsagen til, at danske virksomheder ofte har meget stor udskiftning af folk i deres sourcede projekter.”

Brandvæsenet kan lukke en virksomhed i Ukraine

Med erfaringer fra så mange lande igennem så mange år, har Jens Brinksten en lang række oplevelser i bagagen, som har givet ham et godt indblik i fremmede kulturer og væremåder. Selvom det sker meget sjældent, har der eksempelvis været et par tilfælde med henholdsvis ukrainske og russiske myndigheder, som nok ikke ville forekomme i Danmark.

“I Ukraine og andre dele af Østeuropa er det velkendt, at brandmyndighederne kan lukke en virksomhed, hvis de vil. Dengang, jeg var der, kan jeg huske, at vi en dag blev kontaktet af brandvæsenet, som mente, at min virksomhed havde nogle mangler, og at vi skulle betale et beløb for at få lov til at holde virksomheden åben. Så bad jeg om at se lovgivningen på området, jeg bad om en beskrivelse af vores mangler, jeg bad om de involveredes navne, og endelig bad jeg om at få det hele på skrift, og så hørte vi ikke fra dem igen. De gik nok videre til den næste udenlandske virksomhed i rækken og fortsatte, indtil de fandt nogen, der ville betale det, de krævede,” fortæller Jens Brinksten.

“Jeg kan også huske engang i Sankt Petersborg, hvor vi en morgen kom ind på kontoret og så, at alle vores computere var blevet stjålet. Det kunne vi ikke forstå, for vi havde en speciel alarm koblet på computerne, som gik direkte til politiet i tilfælde af indbrud. Vi gik ned på politistationen, og bagerst i lokalet kunne vi se en række computere, som umiskendeligt lignede vores. Det smilede vi lidt af. Vi talte ikke med politiet om det, men fik vores politianmeldelse, så vi kunne køre en forsikringssag. Vi havde backup af alle data, så der gik ikke noget tabt.”’

“Pointen i begge tilfælde er, at det handler om at holde hovedet koldt, bruge sin sunde fornuft og huske på, at ting ude i den store verden ikke altid fungerer, som de gør hjemme i Danmark,” slutter Jens Brinksten.

Polen er en oplagt nearshoring-lokation Jens Brinksten arbejder p.t. i
Warszawa i Polen som CEO for KMD Poland Sp. z o.o., et datterselskab af KMD A/S i Danmark. Han har generelt et godt indtryk af både landets kultur og arbejdskraft.

“Polakkerne drikker øl og snakker om fodbold ligesom os. Så det er altid nemt at bryde isen med de lokale. Man skal ikke undervurdere de sociale forhold mellem mennesker, når man overvejer, hvor man gerne vil hyre lokal arbejdskraft.”

“Derudover udklækker Polen årligt 14.000-15-000 nye IT-studerende, så der er et højt fagligt niveau i landet og masser af arbejdskraft at vælge imellem. Endelig er Polen rent faktisk det bedst uddannede land i OECD set per 1000 indbyggere, og landet har haft økonomisk fremgang i mere end 20 år i træk. Så det er et land og en befolkning, der vil fremad.

De veluddannede polakker er ikke dem, der tager til f.eks. Danmark. De bliver hjemme og arbejder for at skabe en stærk tilværelse i deres eget land. Det gør Polen til en oplagt nearshoring-destination for danske virksomheder.”


Om KMD

KMD er blandt Danmarks største IT- og softwarevirksomheder med afdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg. Hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer IT-løsninger til kommuner, regioner, stat og private virksomheder. KMD koncernen har en årlig omsætning på knap fem mia. kr. og har cirka 3.000 ansatte. KMD Poland Sp. z o.o. er et datterselskab af KMD A/S.

Del denne side med dit netværk:

INtf?