Søren Rode, leder.

Nearshoring i Polen

Da ProData Consult A/S for små 4 år siden overtog majoriteten af ProData Consult SP z.o o (Polen) var det primært for at servicere det lokale polske marked. Jeg var af den overbevisning at både off- og nearshoring var oversolgt, og at dette markedssegment var overkonsolideret.

Jeg tog i den grad fejl, og det har vist sig, at danske og skandinaviske virksomheder efterspørger et alternativ til de traditionelle offshore-destinationer. Et alternativ, der organisatorisk, afstandsmæssigt og kulturelt er tættere på Danmark og vores flade og uhierarkiske organisationsstrukturer, som kræver en høj grad af ansvarstagen og initiativ hos den individuelle medarbejder og konsulent.

Vores kunder bliver altid overraskede over, hvor nemt det er at nearshore i Polen, hvor gode konsulenterne er og hvor godt de integrerer med den lokale IT-organisation.

Vores model i Polen er ikke baseret på den billigste pris, men på høj kvalitet og oplevelsen af nærhed samt ikke mindst en stor skalerbarhed. Det danske IT arbejdsmarked flaskehalser meget hurtigt, og danske firmaer står konstant med en risiko for ikke at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft. En nearshore-operation i Polen reducerer den risiko markant. Og prisen er stadig meget attraktiv.

Selvom skandinaviske kunder i dag udgør en stor del af vores aktiviteter i Polen, så er det vigtigt for os, at vi ikke bliver en ”nearshore-satellit” ude af kontakt med den polske virkelighed.

Vi arbejder konstant med store polske kunder og har netop indgået rammeaftaler med både det største energiselskab i Polen samt et af de største forsikringsselskaber dernede. Vi vil også fremadrettet have en stærk forankring og commitment i forhold til Polen og det lokale polske marked.

Fire af vores gode kunder fortæller i dette blad om deres erfaringer med at nearshore i Polen – det er både store og små kunder. Det er en vigtig pointe, at nearshoring i Polen er så relativt nemt og ubesværet, at også små firmaer, uden et stort procesapparat, kan drage fordel af det.

Under alle omstændigheder står vi parat til at svare på spørgsmål og gøre vores bedste for at hjælpe dig og dit firma med en nearshore-løsning.
Og husk, vi hjælper lige så gerne med de bedste danske onshore-konsulenter som med de bedste polske nearshore-konsulenter i Warszawa!


Søren Rode
Adm. direktør

Del denne side med dit netværk:

INtf?