Preben Mejer kigger på trends i 2015.

Trendguruens 5 fremtidsteknologier

Preben Mejer er vant til at skrue hovedet anderledes på og skue ud i fremtidens it-landskab. Det gør han også her, hvor han kommer med sin personlige Top fem over de teknologiområder, han synes er mest spændende at følge.

Hvis man interesserer sig for ny teknologi, behøver Preben Mejer formentlig ikke den store introduktion. Igennem mange år har han udtalt sig om, hvad fremtiden måtte bringe af tekniske innovationer, og hvilken effekt disse innovationer måtte få for mennesker og samfund. Best Practice har bedt Preben Mejer om at luge ud i de mange globale it-trends og snævre antallet ind til de fem it-områder, han forventer sig mest af i en både nær og fjern fremtid.

1. Kognitiv computing

“Først og fremmest tror jeg, at kognitiv computing bliver den næste helt store æra i it,” indleder Preben Mejer. “Hvor det i dag er os selv, der definerer brugsformålet for en computer, så bliver computere i stigende grad selv i stand til at agere i fremtiden. Et godt eksempel på den udvikling er en case med IBM’s supercomputer Watson fra sommeren 2014. Watson blev inviteret med på et bestyrelsesmøde i en stor virksomhed, hvor den skulle læse virksomhedens businessplaner. Baseret på det input var Watson i stand til at komme med anbefalinger til, hvilke andre virksomheder forretningen burde opkøbe for at understøtte den overordnede strategi,” siger Preben Mejer.

Er det en farlig eller spændende udvikling?
“Både og. I løbet af fem år vurderes kognitiv computing at nå et økonomisk potentiale alene i USA på 50 mia. dollars, så det er et kæmpe kommende forretningsområde. Men jeg har samtidig også set undersøgelser, der siger, at kognitiv computing på sigt vil berøre 47 pct. af samtlige nuværende jobs. Nogle vil helt forsvinde, andre vil ændre karakter.”

2. (I)IoT

Der er flere, der anslår, at verden i 2020 vil have ca. 30 mia. enheder koblet på nettet. Et fuldstændig vanvittigt antal, når man sammenligner med antallet af mennesker på Jorden.
“Det spændende ved Machine-to-Machine-teknologi er, at alle disse enheder går fra at være relativt uintelligente i dag – de fleste kan kun noget simpelt såsom at registrere tænd/sluk, temperatur osv. – til at blive koblet op på skyen, hvor de får tilført en masse intelligens. Og så er vi ovre i Internet of Things-æraen. Eller fristes man næsten til at sige Intelligent Internet of Things-æraen,” siger Preben Mejer.

“For nylig så jeg et eksperiment i Texas med Googles Nest-termostater. De kan som bekendt holde øje med hustandens adfærd og selv regulere temperaturen derefter. Eksperimentet gik ud på, at det lokale energiforsyningsselskab gratis tilbød Nest-termostater i beboernes hjem. Det gjorde de, fordi det er et kæmpe problem, at 50 pct. af energien i Texas i dag går til ventilatorer, når der er hedebølge. Elforsyningen kan derfor gå i knæ. I Nest-projektet gav den enkelte husstand elselskabet lov til at slukke for air condition, når der var optræk til problemer og såkaldte brownouts på nettet.”

3. Apps

I takt med den generelt øgede intelligens i it, sker der også en udvikling inden for brugen af apps, forudser Preben Mejer.

“Apps bliver grundlæggende i stand til at forudsige dit næste behov, før du selv gør. Det, at man i dag selv skal fremkalde de apps, man har brug for, er ikke så praktisk. Vi er på vej væk fra en værktøjskassetænkning, hvor man selv roder rundt i værktøjskassen for at lede efter det rigtig redskab til den rigtige situation. I fremtiden kommer redskaberne til at ligge diskret i baggrunden, så popper de automatisk op i det øjeblik, enheden opfanger, at du har brug for det, og så forsvinder de igen, når du er færdig. Den udvikling vil også få betydning for forretningsmodellen omkring apps, fordi vi går fra reaktiv it til ambient it. Apps bliver i højere grad leveret som en service i fremtiden.”

4. Phablets og hybrid pc’er

Bedst som vi troede, at der ikke fandtes et loft for salget af smartphones og tablets, så kom begge enheder pludselig i vanskeligheder og bliver ikke længere solgt i samme mængder. 

“Det, der rykker lige nu, er phablets,” siger Preben Mejer. “Altså hybriden mellem en smartphone og en tablet med en skærmstørrelse på mellem 5” og 7”. Det er en udvikling, som blandt andet er drevet af, at vi med de internethastigheder, vi har i dag, bliver mere og mere visuelt orienterede.”

“En anden overraskende udvikling inden for devices er, at selvom vi havde lagt pc’en i graven, så dukkede den i bedste Kurt Thorsen-stil op igen og synger “her har I mig tilbage”. Men nu i form af en hybrid-enhed, hvor man kan koble et tastatur på, så man slipper for både at slæbe rundt på en tablet og en laptop, men kan nøjes med én enhed. Pc’en er ikke død.”

5. Cloud-slagsmålet spiller sig ud

Endelig opruller Preben Mejer de kommende års cloud-magtspil, som han vurderer kommer til at stå mellem Amazon, Google og Microsoft.

“Mange tror, at Amazon primært er en E-commerce-virksomhed, men i virkeligheden er Amazon en avanceret teknologivirksomhed med E-commerce på toppen. De er vanvittigt dygtige til cloud og suverænt førende på området.”

“Så er der Google, som er ved at vågne op efter at have siddet på toppen af cloud-udviklingen i otte år uden at gøre noget for at udbygge den position og bevæge sig fremad. Deres store styrke og samtidige svaghed er deres annonceforretning. Alt, hvad de gør, gør de for at understøtte den. Men Google begynder nu at tilbyde cloud-services og er så store, at de nok skal melde sig ind i gamet igen,” siger Preben Mejer og runder af med Microsofts cloud-potentiale:
“Microsoft har formået at stykke fornuftige cloud-løsninger sammen og har en anstændig kundebase, som er meget loyale over for deres produkter. De har for nylig truffet det gode strategiske valg at adskille Windows fra Office, og samtidig har de vist vejen frem med gode opdateringer af deres produkter og Azure-platformen. Microsoft ser ud som om, at de er godt klædt på til fremtiden.”


13 årig ukrainsk dreng består Turing-testen

Preben Mejer fortæller, at en gruppe forskere fra Reading Universitet i England for nylig lykkedes med at lade en chatrobot bestå Turing-testen. Turing-testen foregår ved, at et dommerpanel chatter med computeren samt to mennesker. Hvis dommerpanelet fejlagtigt tror, at computeren er blandt de menneskelige chattere mere end 30 pct. af tiden, har computeren bestået prøven. Onde tunger vil hævde, at det er sket før, at en chatrobot har bestået Turing-testen, men ikke desto mindre finder Preben Mejer det sigende for kognitiv computings fremskridt, at en bot anno 2014 kan snyde mennesker til at tro, at den er menneskelig. I det specifikke scenario fra Reading Universitet havde chatrobotten identitet som en 13-årig ukrainsk dreng. Nationaliteten og alderen skulle maskere chatrobottens evt. sprog- og stavefejl.

Del denne side med dit netværk:

INtf?