Interview med Rasmus Holm, Management konsulent.

It-ledelse for de indviede

Rasmus Holm er selvstændig it-konsulent og arbejder i øjeblikket på et stort projekt for ProData Management som seniorrådgiver. Han har en lang fortid inden for det offentlige og kender derfor alle krinkelkrogene i systemet. Både de officielle og dem, man aldrig hører om. Kom med på en lytter.

Interview med Rasmus Holm, Management konsulent.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Rasmus Holm er intet mindre end en specialist i styring af IT-projekter i offentligt regi med både tekniske og ledelsesmæssige kompetencer til at navigere i et politisk ladet farvand. Rasmus Holm begyndte dog karrieren et helt andet sted. Efter at have færdiggjort Mediekoordinatoruddannelsen i Herning i 1999 blev han ansat på et trykkeri i Haslev, hvor han som systemadministrator bl.a. fik ansvaret for at bygge virksomhedens IT-afdeling op. Efter nogle år i den funktion fik han sin første ansættelse inden for det offentlige, nemlig som systemadministrator i det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium i 2003, hvor han med egne ord blev ansat som “hardcoretekniker”, der lavede scripts og andre nørdede ting.

“Nogle gange fik jeg lov til at være med som projektdeltager i forskellige projekter, ligesom jeg også fik en projektlederuddannelse, mens jeg arbejdede der. I løbet af nogle år blev jeg forfremmet til teknisk chef og sad side om side med driftschefen, som havde ansvaret for personaleledelsen. Da han gik ned med stress i 2008, overtog jeg hans funktioner og blev driftschef med ansvar for 17 mennesker samt en IT-installation på support og drift til ca. 2000 brugere. Samme år fusionerede IT-afdelingen i Økonomi- og Erhvervsministeriet med IT-afdelingen i Finansministeriet, så vi gik fra 25 til 55 mand, og jeg endte med at blive driftsansvarlig,” siger Rasmus Holm. Senere var han også en medspiller i dannelsen af Statens IT. Det var først tanken, at enheden skulle etableres under Skatteministeriet, men Statens IT blev i stedet lagt over i Finansministeriet, hvor Rasmus Holm sad. “Det endte med, at jeg blev ansvarlig for driften af alle de generelle applikationer. En systemportefølje, som understøttede mere end 11.000 brugere.”
Rasmus Holm har med andre ord masser af erfaring fra IT-projekter i det offentlige, og det har han fået rig brug for som seniorrådgiver for ProData Management, hvor han pt. hjælper en stor offentlig kunde gennem en omfattende IT-moderniseringsproces.

“Kunden havde siddet 18 måneder med et forbedringsprogram som et andet konsulenthus havde lavet til dem. De havde brug for noget overvågning og startede en dialog med ProData Management om opgaven. Det udviklede sig til et møde med ledelsen i kundens organisation, og fem dage efter leverede ProData Management et oplæg, der kom med en række anbefalinger. Det oplæg bragte organisationen længere på fem dage, end de var kommet de foregående 18 måneder. Derefter blev jeg præsenteret som den management-konsulent, de havde brug for til opgaven,” siger Rasmus Holm og forklarer, at da han første gang besøgte kunden, trådte han samtidig ind i en stor teknisk og ledelsesmæssig udfordring.

ProData Management med Rasmus Holm i spidsen er endt med at levere både overvågning samt strategisk rådgivning om en mulig teknologisk retning, kunden bør arbejde videre i.

Rigtige og forkerte valg

Som Rasmus Holm forklarer, er der en række spilleregler, som man ikke bare skal kende til, men også gør klogt i at rette sig efter, når man arbejder med projektledelse inden for det offentlige.

“Der er meget bureaukrati inden for det offentlige, fordi man vil være sikker på, at man gør tingene efter bogen. Der skal være fuldstændig styr på alle aftaler, for man vil for alt i verden ikke anklages for at købe ind på “vennetjenester”. Men den frygt virker også nogle gange som en hæmsko for den umiddelbare fornuft. F.eks. når selv små projekter eller indkøb skal gå igennem SKI-aftalen eller endda lægges i store EU-udbud. Det forhindrer hurtigheden fra beslutning til implementering,” siger Rasmus Holm og forklarer, at det som IT-ansvarlig inden for det offentlige derfor også kan være svært eksempelvis at lægge en IT-strategi baseret på én leverandør. Selvom det giver mest mening for forretningen eksempelvis at vælge Microsofts platform, er der forhold i systemet, der gør meget svært, hvis ikke umuligt at lægge den form for planer.

“Til gengæld giver det også en enorm åbenhed i købsprocessen. Alle kan holde øje med, hvad man køber og af hvem, og det er jo meget positivt. Men grundlæggende må jeg konstatere, at når jeg har siddet som leder i det offentlige, har det nogle gange været svært at træffe det rigtige valg for forretningen, fordi det rigtige valg har taget for lang tid. Så nogle gange har jeg måtte træffe det forkerte valg, fordi det har været hurtigere,” siger Rasmus Holm.

Mere forretningstænkning


Når Rasmus Holm skal pege på den største udvikling inden for det offentlige gennem de sidste 10 år, peger han på de skærpede krav til at drive statsapparatet som en forretning.

“Jeg har flere gange været vidne til, at hvis der var penge tilbage på IT-budgettet, jamen så kunne den enkelte enhed godt finde på bare at købe et eller andet ind, så de også fik samme budget året efter. Det er tendensen i dag, at det er ok, hvis ikke vi bruger hele budgettet. Der er kommet meget mere forretningstænkning ind i det offentlige. I hvert fald inden for staten, hvor jeg primært har bevæget mig.”

“Det er også der, at management bliver et interessant produkt. I og med at der er kommet et større fokus på at effektivisere og optimere, kan det være en god ide at få nogle eksterne ind, som kan se tingene i et andet lys, og som kender til lignende projekter fra andre typer af organisationer. Og så er det heller ikke uvæsentligt, at få en ind, der har arbejdet alle de år inden for det offentlige, og som ved, hvordan man får projekter til at bevæge sig. Der er mange i systemet, der er afhængige af andre personers beslutninger. Der er det vigtigt at vide, hvilke personer der skal give et projekt support, hvis det skal have en gang på jord,” siger Rasmus Holm og kommer med et afsluttende eksempel fra sin hverdag.

“På et projekt, jeg har været involveret i, arbejder man meget i selvstændige siloer. Det betyder, at det kan være svært for os som eksterne konsulenter at finde den gode business case i netop den afdeling. Men da vi kiggede på tværs af organisationen hos flere forskellige chefer, kunne vi pludselig se en fremragende business case. Det er typisk for det offentlige med den siloopdeling, og der kan det være godt, at der kommer en og stiller de rigtige spørgsmål på tværs af det hele.”