En verden i konstant bevægelse

Leder, Søren Rode, Adm. direcktør.

For lidt mere end 12 år siden, i februar 2001, mødtes 17 softwareudviklere i Snowbird, Utah og formulerede Manifestet for Agil Udvikling:

“We are uncovering better ways of developing software by doing it and helping others do it. Through this work we have come to value:

Individuals and interactions over processes and tools
Working software over comprehensive documentation
Customer collaboration over contract negotiation
Responding to change over following a plan

That is, while there is value in the items on the right, we value the items on the left more (presented in bold).”

I denne udgave af Best Practice beskæftiger vi os med Scrum, den mest populære og anvendte agile model – et procesværktøj og en projektmetode, der vinder frem overalt.

Der er umiskendelige fordele ved metoden, som vi prøver at belyse i magasinet. I modsætning til den gamle vandfaldsmetode er Scrum skræddersyet til en verden i konstant bevægelse, hvor forudsigelighed er et fremmedord, og hvor virksomheder og IT-projekter skal være omstillingsparate, skalérbare og lynhurtigt i stand til at ændre fokus og funktionalitet.

Ligesom alle andre processer og metoder har Scrum-modellen dog også sine begrænsninger og skal anvendes i den rette kontekst på de rigtige projekter. Proces for processens skyld og metode for metodens skyld har aldrig givet resultater. Ortodoksi og snæversyn har aldrig bidraget til vedvarende fremdrift og resultater – det har kun fantasi og frihed.