Vi henvendte os til ProData Consult, fordi vi manglede en projektleder til et kritisk migreringsprojekt, som vi ikke selv havde ressourcer til at gennemføre.
Det var specielt vigtigt for os at finde en projektleder med den rette erfaringsmæssige baggrund og med en personlig profil til at begå sig i et komplekst projekt, der samtidig var præget af mange organisatoriske forandringer.
Inden for kort tid havde ProData fundet en egnet kandidat til os med den rette kompetence og den rette personlige profil.
Konsulenten fra ProData startede hurtigt og tog aktivt ansvar for sine opgaver fra første dag. Under kontraktforløbet ændrede målet for opgaven sig flere gange, og konsulenten var både fleksibel og selvkørende i forhold til dynamikken i organisationen og ændringerne i projektet.
Konsulenten arbejdede professionelt og opfyldte til fulde vores forventninger i forhold til løsning af opgaverne, specielt ved at tilpasse sig de forandrede krav undervejs.
Derudover ydede konsulenten værdifuld sparring undervejs omkring mange forhold, der lå uden for hans projekt. Indsatsen havde således stor værdi for hele organisationen.
Under forløbet har det været nemt at samarbejde med ProData Consult omkring de formelle kontraktforhold, så fokus kunne holdes på det vigtige, nemlig den opgave der skulle løses.