Nets/DanID har siden 2008 oparbejdet et rigtig godt kunde-/leverandørforhold til ProData Consult.
I forbindelse med udviklingen af NemID har vi haft et stort behov for at få tilført kvalificerede ressourcer, specielt inden for udvikling, test og projektledelse.
ProData Consult har vist sig at være en kompetent, fleksibel og hurtigt reagerende leverandør, der som oftest har været i stand til at levere et kvalificeret bud på de profiler, vi har efterspurgt.
Konsulenterne fra ProData Consult har på tilfredsstillende vis formået at integrere sig i såvel de enkelte udviklingsteams som i virksomhedskulturen.
ProData Consult vil også i fremtiden være en af vores foretrukne leverandører, når behovet for at trække kvalificerede konsulenter ind i virksomheden opstår.