Samarbejdet med ProData Consult har været meget tilfredsstillende. Dialogen er foregået på et reelt og jordnært plan, og de har været i stand til hurtigt at stille op med kompetente folk til rimelige priser.
I forbindelse med bistanden til vores web-portalprojekt var vi meget tilfredse med den faglige erfaring, projektgruppen og vores leverandører blev tilført - på et tidspunkt hvor projektet trådte ind i sin afgørende fase. Det tværgående projektteam havde været under hårdt pres længe og nød således også godt af det personlige drive og engagement samt den grundighed, der blev lagt for dagen for at sikre, at vi kom helt i mål.
De 'ekstra tips' til fremtiden, som vi fik i slutningen af forløbet, var også nyttige for os. Fokuspunkterne var helt rigtige og lige til at tage i brug for os i det daglige arbejde.